Bornholm har tidligt tiltrukket sig botanikernes opmærksomhed. De fandt pÃ¥ en forholdsvis lille plet ikke alene de fleste planter, der kendes fra det øvrige Danmark, men tillige en stor mængde arter, som man ikke eller kun sjældent finder andre steder i landet. NÃ¥r Bornholms flora er sÃ¥ rig, skyldes det flere samÂÂvirkende omstændigheder. De fleste planter stiller meget bestemte krav bÃ¥de til jordbundens beskaffenhed og til klimaet, og de har derfor en begrænset geografisk udbredelse. Men klimaet pÃ¥ Bornholm er mere forskelligartet end i noget andet omrÃ¥de i Danmark af tilsvarende størrelse. F.eks. er den Ã¥rlige mængde nedbør og vinterÂÂtemperaturen meget forskellig i det indre af øen og i kystegnene. Dertil kommer, at det kuperede terræn byder pÃ¥ sydvendte bakkeskrænter eller varme gryder mellem klipperne, hvor solen om sommeren skaber et lokalklima, der egentlig hører hjemme i det sydlige og østlige Europa, og skyggefulde klippespalter, hvor luften altid er kølig og fugtig. Desuden er jordbundsforholdene rigt varierede, sÃ¥ledes at et stort antal plantearter finder de mængder vand,
Det, der gjorde klippekysten velegnet som tilflugtssted, var den omstændighed, at de løse jordlag blev vasket bort af havet, da vandspejlet kort efter istiden lÃ¥ 15-20 meter højere end nu, og der har ikke været jord noktil tæt, skyggendetrævækst. Klipperøn, rød og sort dværgmispel, purløg, tarmvridrøn, svalerod og soløje samt hvid stenurt, farvevajd, mur-gæslinÂÂgeblomst, skinnende storkenæb, enblomstret fladÂÂbælg og topspirende rapgræs har klaret sig i dette refugium. De sydbornholmske skrænter har opfyldt livsbetinÂÂgelserne for lyskrævende planter som bibernelle, skærmarve, skrænt-star, baltisk svingel og knopÂÂnellike, medens bakke-potentil kan have vokset i begge refugier. Foruden de nævnte istidsrelikter omfatter den bornÂÂholmske flora en hel række arter, der her i landet kun findes vildtvoksende pÃ¥ Bornholm: sort radeløv, vÃ¥r-spergel, akeleje, blegblÃ¥-anemone, vedvaÂÂrende mÃ¥neskulpe, orientalsk takkeklap, sumpviol, rød rundbælg samt andre, der godt nok er truffet anÂÂdre steder i Danmark, men som pÃ¥ Bornholm har deres hovedudbredelse: rundfinnet radeløv, norÂÂdisk radeløv, fin kæruld, ager-guldstjerne, hylde-gøgeurt, knærod, skrueaks, dværg-Ã¥kande, vÃ¥rpotentil, grÃ¥ potentil, melet kodriver, linnæaog strandloppeurt.
næringsstoffer, kalk, humusstoffer, og hvad de ellers kræver for at trives. Der er bÃ¥de granit, sandsten, skifer og kalk som undergrund, dækket af et vekslende tykt lag af moræneaflejringer, der spænder fra groft grus til fint ler. Det er pÃ¥vist, at en række af øens botaniske perler er sÃ¥kaldte »istidsrelikter«, der fandt et tilflugtssted (refugium) pÃ¥ steder, hvor skoven med sin dræÂÂbende skygge ikke kunne fÃ¥ fodfæste, da denne i Fyrretiden bredte sig ud over øen. De undslap skoÂÂvens angreb pÃ¥ Nordbornholms klippekyster eller pÃ¥ de kalkholdige kystklinter mod syd.
For sporeplanterne, mosser, laver og svampe mangler endnu meget, før man har fÃ¥et et fuldstænÂÂdigt overblik over øens samlede antal arter, og der indberettes hvert Ã¥r om fund af arter, der er nye for øen. Her er endnu meget at gøre for øens botanikere og gæster.